Wedding Doll
Spillefilm/ Instruktør: Nitzan Giladi / Med: Roy Assaf, Aryeh Cherner & Aviv Elkabeth / Israel, 2015 / 82 min.
Hagit er en ung kvinde med svag psyke. Hun arbejder i en fabrik, der producerer toiletpapir, mens hun samtidig bor sammen med sin fraskilte og deprimerede mor. Hagit vil så gerne have sit eget liv og stå på egne ben, men hendes mor Sarah har svært ved at give slip på hende. Pludselig udvikler dig sig en romance mellem Hagit og fabriksejerens søn, noget Hagit skjuler for sin dominerende mor. Det hele bliver endnu mere kompliceret, da toiletpapirsfabrikken pludselig skal lukkes ned. Den israelske instruktør Nitzan Giladi er en gammel ven af festivalen, hvor han tidligere har vist en række medrivende dokumentarfilm. Nu debuterer Nitzan Giladi med sin første spillefilm, som charmerede både anmeldere og biografgængere i Israel i 2015. Wedding Doll er efter vores begreber et lille mesterværk, som vi er glade for har danmarkspremiere på Copenhagen Jewish Film Festival!