VICTOR YOUNG PEREZ

Instruktør:  Jacques Ouaniche
Sprog: Fransk
År og land: 2013 Frankrig
Genre: Dramafilm
Spillelængde: 110 min

Messaoud Hai Victor ”Young” Perez – en ung tunesisk- jødisk bokser – tager med sin bror til Frankrig for at bokse. I en alder af kun 20 år bliver Perez verdensmester i fluevægtboksning. Den nye verdensmester skaber sig hurtigt et navn i Paris’ overklassemiljø og indleder et lidenskabeligt forhold til den kendte skuespillerinde Mireille Balin. Beruset af kærlighed og det søde kendisliv med fester og alkohol lægger han boksehandskerne på hylden for en stund. Den manglende træning viser sig dog at være fatal. Perez mister sin verdensmestertitel, og derved forsvinder også berømmelse og kærlighed. Da nazismen gør sit indtog i Paris, ender Perez og hans bror i koncentrationslejren Auschwitz. Nazisterne bryder sig ikke om, at en jøde har vundet verdensmesterskabet, og den unge Perez må bogstaveligt talt kæmpe for sin overlevelse i en ny form for boksering. Filmen er baseret på de virkelige hændelser om Victor ”Young” Perez, boksehistoriens yngste verdensmester nogensinde.

© Copyright - CJFF / Copenhagen Jewish Film Festival 2023.