Primo Levi’s rystende erindringer ’Hvis dette er et menneske’ dukkede op i USA i 1959 som en vidneberetning fra Auschwitz; historikere betragter erindringerne som den mest kritisk vigtige skriftlige befordring af rædslerne i de nazistiske koncentrationslejre. Men kontoen i denne tekst udgør kun halvdelen af Primo Levi’s historie. Den anden halvdel begyndte efter hans løsladelse fra Auschwitz. I stedet for blot at vende tilbage til sin fødeby Torino, blev Primo Levi og 600 andre tvangsarbejdere sendt øst på – tusinder af km væk fra deres hjem. Således begyndte en udmarvende, transnational rejse, som Primo Levi forpligtede sig til, på tværs af det krigshærgede Europa og tilbage til Torino- En rejse, der tog 12 måneder at fuldføre, og som fyldte ham skiftevis med vantro, vrede, undren og forbavselse, som han afspejlede i betydningen af hans egen overlevelse i lejrene. Primo Levi døde i 1987. Som en hyldest til Primo Levi’s mesterværk og beretning genskaber Davide Ferrario Primo Levi’s rute med sine kameraer i dokumentarfilmen Primo Levi’s Journey. Ferrario rejser gennem Ukraine, Belarus, Moldova, Rumænien, Ungarn, Tyskland og syd til sit hjemland, og vurderer ved hvert stop det sociologiske klima og de forskellige måder, hvorpå Østeuropa har skiftevis udviklet sig og forblev statisk over tidligere 60 år. Ferrario berører mange spørgsmål af relevans for det moderne socialpolitiske landskab i Østeuropa.