Instruktør: Rina Castelnuovo, Tamir Elterman
Sprog: Hebraisk, Arabisk
År og land: 2017 Israel
Spillelængde: 89 min
De to journalister Rina Castelnuovo-Hollander og Tamir Elterman har sammen skabt filmen ’Muhi: Generally Temporary’ – en personlig fortælling om en lille dreng, der befinder sig i midten af Israel/Palæstina- konflikten. Begge hans forældre er fra Palæstina, men da Muhi er dødeligt syg, kan han ikke bevæge sig væk fra det israelske hospital, hvor han er indlagt, hvis han vil overleve. Det betyder, at Muhi ikke kan se sine forældre, der bor i Gaza, og at bedstefaren, der bor med Muhi, ikke kan få lov at se sine børn. Filmen er således en skildring af den lille drengs indre tvivl om sit ophav i en hverdag, hvor man skal finde ud af, om man elsker eller hader Netanyahu, samtidig med at man skal lære at gå på sine nye benproteser. ’Muhi: Generally Temporary’ vandt debutprisen ved Docaviv 2017.