THE CAKEMAKER

Instruktør: Ofir Raul Graizer
Sprog: Engelsk, Tysk, Hebraisk
År og land: 2017 Ungarn
Genre: Dramafilm
Spillelængde: 105 min

Den unge bager Thomas indleder en affære med Oren, en gift israelsk mand på forretningsrejse i Berlin. Da Oren pludselig omkommer i en bilulykke, begiver Thomas sig på pilgrimsrejse til Jerusalem for at opsøge Orens enke og blive klogere på hans død. Orens enke Anat ejer en lille café, hvor Thomas tilbyder sin arbejdskraft og langsomt involverer sig mere og mere i hendes liv. Anat aner ikke uråd om sin afdøde mands kærlighedsaffære, og mens de begge sørger over Oren, vikler Thomas sig ind i et net af løgne for at skjule sin identitet og motiver for Anat. ”The Cakemaker” er Ofir Raul Graizers første spillefilm. Det er en sanselig fortælling om kærlighed, kager og kultursammenstød. Et trekantsdrama in absentia tilsat en god portion food porn og drysset med Dominique Charpentiers delikate klaver-score. Filmen vandt priser på både Jerusalem Film Festival og Karlovy Vary International Film Festival for sin originalitet og sin sensitive skildring af sorg, ensomhed og kompleks kærlighed.

© Copyright - CJFF / Copenhagen Jewish Film Festival 2023.