ONS. 26. FEB, kl: 20:30 + samtale / NIKOLAJ KUNSTHAL
Den 7. november 2016 døde Leonard Cohen. Hans digte, musik og poesi har haft en uerstattelig indflydelse på flere generationer og er kendt og elsket verden over. Mennesket bag kunsten og musikken var for mange et mysterium. Leonard Cohen var på mange områder en privat person og gav ikke mange interviews i sin levetid. Dokumentaren Bird On Wire følger Cohen på hans Europa-turne i 1972. Denne dokumentar fra 2011 indeholder forsvundet filmmateriale fra turneen i 1970erne som derfor ikke tidligere er blevet vist og giver et unikt og intimt indblik i Cohens personlige verden og kunstneriske udfoldelser samt fantastiske optræden ved hans mange koncerter på turen gennem Europa. En sand musikalsk hyldest til Leonard Cohens liv og en intim rejse i hans poetiske univers. Filmen spillede for udsolgte sale i en måned på festivalen i 2010. Vi tager chancen og viser den igen. For den ægte Leonard Cohen fan er denne dokumentar en rejse ind i tabt tid. Nyd den!
Instruktør: Ismaël Ferroukhi
Sprog: Engelske dialog
År og land: 2011, Frankrig
Genre: Dokumentar
Spillelængde: 90 min.
Arrangementer
I forbindelse med udstillingen Leonard Cohen: A Crack in Everything byder dette års Copenhagen Jewish Film Festival (CJFF) sammen med Kunstforeningen GL STRAND og Nikolaj Kunsthal velkommen til to film, som ser nærmere på Cohens referencer til jødisk tænkning og spiritualitet.
Bird on a Wire vises i Nikolaj Kunsthal d. 26. februar kl. 20.30 med efterfølgende samtale med rabbiner Rebecca Lillian. Samtalen vil foregå på engelsk.
Rebecca Lillian er interreligiøs aktivist, reformrabbiner, historieformidler, forfatter og redaktør. Rebecca Lillian har et særligt hjerte for Leonard Cohens liturgiske dybde fra jødiske tekster og jødedommen. Hun vil give os en dybere indsigt netop denne dag, hvor vi fordyber os i mesterens univers.
Jews and Buddhism vises d. 26. februar kl. 17.30. i GL STRAND med efterfølgende samtale med Mikael Rothstein.
Media
Judaism Unbound podcaster fra
Nikolaj Kunsthal i forbindelsen med filmen.