BEFORE THE REVOLUTION

I 1960´erne og 70´ernes Iran levede flere tusinde israelere et privilegeret liv i Teheran præget af luksus og velstand. Det israelske samfund i Teheran nød beskyttelse af Shah´ens diktatoriske styre, der havde tætte økonomiske og militære forbindelser til Israel. Først da det næsten er for sent, og den islamiske revolution for alvor sætter ind, går det op for det israelske samfund at deres ”iranske paradis” er ved at ændre sig til et sandt helvede.

Denne dokumentar er baseret på sjældne optagelser og interviews med diplomater, Mossad Agenter, forretningsmænd og deres familier. Instruktøren, hvis familie selv var en del af det israelske samfund i Teheran, formår her at kaste lys over helt nye perspektiver på den revolution, der ændrede verden. Hvad der således starter som et nostalgisk blik på en tabt æra bliver en nervepirrende historie om bristede drømme, grådighed, uvidenhed og magtbegær.

DokumentarInstruktør: Dan Shadur og Barak Heyman / Israel, 2013 / 60 min / Hebraisk med engelske undertekster