Jo mere hun blev tvunget til at tilpasse sig og passe ind i den stærkt patriarkalske georgiske kultur, desto mere gjorde hun modstand, Jane. Hun ville ikke giftes, afviste det blankt, flygtede fra sit liv, sin baggrund og fra sin fortid. Hun tog i hæren, gik i gang med lave sine egne film, blev forelsket – og som 38-årig blev hun gravid.
Vi møder Jane, der en dag stopper brat op, ser sig tilbage og undersøger sine georgiske rødder. Delvist med foragt, delvist med fascination. Udstyret med sit kamera finder hun mod nok til at konfrontere hele familien og de dysfunktionelle mønstre, der (måske?) overskygger relationerne.
Med kameraet bliver det muligt at bryde tavsheden omkring generationer af kvinders forhold til mænd og forhold. Filmen er stærkt forløsende, vild og utrolig aktuel. Og så har den humor.
Instruktør: Jane Bibi
Sprog: Hebraisk/georgisk, engelske undertekster
År og land: 2018, Israel
Genre: Dokumentar
Spillelængde: 72 min
Arrangementer
Bliver annonceret via vores hjemmeside: cjff.dk samt festivalens Facebook, Twitter og Instagram.
Media
Samtaler om moderskab, jiddische mame stereotyper, oprør og fællessang.