Instruktør: Ferenc Török
Sprog: Ungarsk
År og land: 2017 Ungarn
Genre: Dramafilm
Spillelængde: 91 min
I denne velkomponerede sort-hvid film af den prisbelønnede ungarske instruktør Ferenc Török følger vi to ortodokse jødiske mænd, der efter Anden Verdenskrig og med tavse, værdige blikke vender tilbage til deres landsby i det nu sovjetisk besatte Ungarn. Landsbyen er midt i de helt store forberedelser til borgmesterens søns bryllupsfest, som skal afholdes samme dag. Blot få timer efter at de to mænd ankommer til landsbyen, er alt forandret, og deres hjemkomst spreder straks panik blandt beboerne, der både under og efter krigen bestemt ikke har holdt sig tilbage fra at stjæle deres flygtede eller deporterede naboers sølvtøj, møbler og huse. Filmen er et flot og gribende efterkrigstidsdrama, som reflekterer over national erindring af fortiden og selvransagelse efter Anden Verdenskrigs
grusomme hændelser.
Arrangement
15. FEB, KL: 21:45: To ortodokse jøder vender tilbage til en sovjetisk besat ungarsk landsby ved afslutningen på 2. verdenskrig. Filmen ‘1945’ indledes med velkomst ved Ungarns ambassadør. Ambassaden byder på et glas i Asta Bar efter visningen.
20. FEB, Kl: 16:45: Q&A with 1945 screenwriter Gábor T. Szántó.