The Village of Peace

Dokumentar / Instruktører: Ben Shuder & Niko Philipides / Israel & USA, 2014 / 63 min.

I 1967, midt under borgerretskampene i USA, forlod en stor gruppe sorte amerikanere Chicago. De følte sig dog ikke som amerikanere, da dette var stedet, de var kommet til som slaver. I stedet følte man sig som afrikanske hebræere og besluttede sig for at bosætte sig i Israel. I dag bor der over 3.000 ‘afro-hebræere’ i den israelske ørken. Deres samfund har som erklæret mål at leve livet i dets reneste form, hvilket ifølge dem både indebærer polygami og veganske spisevaner. I denne film går vi tæt på fire af beboerne i dette samfund, hvis historier tilsammen udgør en øjenåbnende fortælling om en unik del af det israelske samfund. Afro-hebræernes levevis er samtidig truet af den moderne udvikling, hvor der sjældent er plads til så alternative livsmønstre.

The Village of Peace - dokumentarfilm af Ben Shuder & Niko Philipides