Four Mothers
LØR. 27.02. / kl 16:30 + intro
I 1982 invaderede de israelske forsvarsstyrker, IDF, Libanon, angiveligt for at standse guerillaangreb, der udgik fra de palæstinensiske flygtningelejre i den sydlige del af landet. Men forsvarsminister Ariel Sharon havde andre planer og fortsatte invasionen hele vejen til Beirut. Indtil da, havde landet kæmpet for sin overlevelse, og der var bred konsensus om, at det var nødvendigt at kæmpe for. Krigen i Libanon var anderledes. Det var en krig, man havde valgt at føre, og mange israelere tillod sig at være åbent kritiske overfor det valg. Fire mødre til soldater, der er sendt til Libanon, frygter at miste deres sønner, og det giver dem i 1997 mod til at udfordre regeringens beslutning om at fastholde de facto besættelsen af det sydlige Libanon. De kræver alle soldaterne hjem..
Dette er en film om en banebrydende kvindelig protest. En feministisk bevægelse, der begyndte med fire mødre, der i tre år nægter at give op og som inspirerede mange til at støtte deres protest. Deres insisteren var medvirkende til at premierminister Ehud Barak i 2000 besluttede at trække samtlige de israelske styrker ud af Libanon.
Event
Introduktion af Hanne Foighel
Instruktører: Rephael Levin, Dana Keidar Levin
Sprog: Hebraisk med engelske undertekster
År og land: 2020, Israel
Genre: Dokumentar
Spillelængde: 70 min.